Wikipedia:Fremhævet indhold

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Symbolen för utmärkta artiklar.

Fremhævet indhold repræsenterer det bedste, som Wikipedia kan tilbyde. Det fremhævede indhold omfatter artikler, billeder og andre bidrag, der viser det finpudsede resultat af dét samarbejde som skaber Wikipedia.

Alt fremhævet indhold gennemgår en grundig evalueringsproces for at sikre, at det opfylder de højeste standarder og kan tjene som et eksempel der skiller sig ud og præsenterer et emne på bedste vis. En lille gylden stjerne Symbol for fremragende artikler. til højre for en artikels titel, indikerer at siden du besøger er fremragende. Et lille grønt plustegn Symbol for gode artikler. indikerer at den er god.
Der findes desuden et lille blåt rettegn Symbolen for lovende artikler. som indikerer at du besøger en Lovende artikel. Lovende artikler er en individuel brugers vurdering af at en artikel er værd at læse og har en god dækning af artiklens emne. De lovende artikler er således ikke revideret på samme måde som fremragende og gode artikler.

Arbejdet med evaluering koordineres via WikiProjekt Fremhævet indhold.


Mandril

Casper & Mandrilaftalen (også kaldet Mandrilaftalen eller Mandrillen) var et dadaistisk og satirisk tv-sketchprogram, der blev produceret af Metronome Productions og sendt i 67 afsnitDR2 i 1999. Holdet bag programmet bestod af komikerne Casper Christensen, Lasse Rimmer, Lars Hjortshøj og Frank Hvam. Programmet er kendt for sine excentriske figurer og absurde indslag og er af flere tv-anmeldere blevet sammenlignet med Monty Pythons Flyvende Cirkus. Programmet var inspireret af britisk humor og er opbygget som et talkshow med værten Casper, der er en fiktionalisering af programmets skaber Casper Christensen og spilles af samme. Værtsfiguren Casper er programmets omdrejningspunkt og opholder sig overvejende ved studiets skrivebord, hvor han mestendels laver satire over den danske mediebranche og interviewer fiktive gæster. Surrealistisk nonsens er et gennemgående træk ved programmets mange indslag. Et eksempel på dette er figuren Broder Salsa, der første gang besøger studiet for at folde store statsledere i tæpper og ved en senere lejlighed sorterer hovedstæder i müsli. Rimmer, Hjortshøj og Hvam spiller en lang række forskellige roller, og programmet havde gæsteoptrædener af flere andre komikere fra det danske standup-miljø, den britiske komiker John Cleese, den danske skuespiller Susse Wold, rapperen Al Agami med flere. Udsendelserne blev produceret på et lille budget og optaget i primitive omgivelser i en garage på Amager. Hvert afsnit varer omtrent en halv time og blev skrevet, optaget, redigeret og udsendt på omkring 14 timer. Programmet havde få seere, blandt andet grundet dets sene sendetid kl. 23:30 og DR2s begrænsede dækning, men blev rost af tv-anmelderne og vandt førsteprisen samt prisen for Årets Underholdning ved TV Prisen-uddelingen i 2000. Programmet opnåede kultstatus, hvilket gav sig udtryk i en række fansider og fanklubber samt storsælgende DVD- og VHS-udgivelser mellem 2002 og 2004. (Læs mere..)

Storebæltsbroen close.jpg

Geoteknik er en ingeniørvidenskab, som undersøger vekselvirkningen mellem menneskeskabte konstruktioner og deres underlag, når disse konstruktioner placeres på eller i naturens jord eller fjeld. Populært kan man beskrive det som videnskaben om, hvordan man stiller tunge ting på jorden uden at de bevæger sig.

Egenskaberne for menneskeskabte konstruktioner som huse, havne, metroer eller broer kan beregnes med ganske stor præcision, idet de forskellige materialers egenskaber (for fx beton, stål, glas og træ) er velkendte, samtidig med at konstruktionens eller bygningens dimensioner er det. Anderledes forholder det sig med egenskaberne for de naturlige materialer, de jordlag eller det fjeld, på hvilket man skal placere konstruktionen. Underlagets egenskaber må først klarlægges ved jordbundsundersøgelser, hvorefter størrelsen og arten af konstruktionens fundamenter kan fastlægges. Geoteknisk rådgivning har til formål at sikre at konstruktionens belastning af underlaget, og dettes belastning af konstruktionen, ikke medfører risiko for at konstruktionen bevæger sig udover det tilladelige efter den er opført. (Læs mere..)


Ove Sprogøe (født 21. december 1919 i Odense, død 14. september 2004) var en dansk skuespiller. Sprogøes mest kendte roller er som doktor Hansen i tv-serien Matador og som den geniale vaneforbryder Egon Olsen i Olsen-banden-filmene.

Sprogøe blev student ved Mulernes Legatskole og blev uddannet som skuespiller ved Alliancescenernes Elevskole i 1944. I 1945 fik Sprogøe sit gennembrud som Nicolai i Nøddebo PræstegårdFolketeatret i København. Sprogøe giftede sig i 1945 med Eva Rasmussen, med hvem han fik tre sønner, heriblandt skuespiller Henning Sprogøe. I sin lange og meget produktive karriere på både teater og film spillede Sprogøe i en længere periode sammen med Dirch Passer.

I løbet af sin skuespillerkarriere blev Sprogøe tildelt tre Bodilstatuetter for bedste mandlige hovedrolle i filmene På tro og love (1956), Den forsvundne fuldmægtig (1972) og Olsen-bandens sidste bedrifter (1975). I 1996 blev Sprogøe hædret med en ærespris af Danmarks Film Akademi, og i 1999 modtog han en Æres-Bodil for sin indsats i dansk film. Sprogøe nåede at medvirke i 159 film og omtrent 140 teaterstykker.



6 artikler
FA Nordisk religion
Mjollnir.png
GA Nordisk mytologi
GA Nordisk kosmologi
GA Ritualer i nordisk religion
LA Germansk religion
GA Kristendommens indførelse i Norden
 
Cessna 172 Skyhawk

Cessna 172 eller Cessna 172 Skyhawk er et firesædet, enmotors, højvinget fly produceret af Cessna Aircraft Company. Den blev første gange sendt på vingerne i 1955, og siden er der bygget flere eksemplarer af dette fly end af noget som helst andet fly.

Cessna 172 er en videreudvikling af Cessna 170 fra 1948 med den store ændring, at mens 170'eren er et halehjulsfly, er 172'eren et næsehjulsfly, hvor støttehjulet er placeret foran de to hovedhjul. Flyets tilnavn, Skyhawk, betegnede oprindeligt en trimningspakke, som dog efterhånden blev standard på alle Cessna 172 fly. Nogle opgraderede versioner af flyet betegnes Cutlass.

Den første produktionsmodel blev sendt på markedet i 1956, og i 2015 havde fabrikken bygget mere end 44.000 enheder. Modellen er fortsat i produktion. Cessna 172'erens største konkurrenter på markedet var tidligere Beechcraft Musketeer og Grumman AA-5, som begge er udgået af produktion, Piper Cherokee og senest Diamond DA40 og Cirrus CR20.

I 1958 satte en Cessna 172 verdensrekord i udholdenhed, da to piloter fløj uafbrudt i næsten 65 dage. Rekorden står fortsat i dag. (Læs mere..)

Blåmes

Blåmes är en fågelart i familjen mesar (Paridae). Den lilla fågeln är med sin blågula fjäderdräkt rätt enkel att känna igen och mycket vanlig i stora delar av Europa. Blåmesens favoritbiotoper är löv- och blandskog med hög andel ekar, men den återfinns också ofta i parker och trädgårdar.

Blåmesen föredrar animalisk föda, framför allt insekter och spindlar. Utanför häckningsperioden ökar betydelsen av frön och annan vegetabilisk föda. Vid födosöket är fågeln påfallande genom sin skicklighet. Den kan klamra sig fast vid de yttersta grenarna på träd och även hänga upp och ner när den söker föda. Blåmesar häckar oftast i trädhål, men även fågelholkar används ofta. Huvudkonkurrent om häckningshål och vid födosök är den betydligt större talgoxen. Läs mer


11-07-29-helsinki-by-RalfR-007.jpg
Wanha Satama et et udstillingscenter i Helsinki, Finland.